Et godt portrætmaleri er et værk, hvor kunstneren har fanget personens psykologiske særkender og karakteristika, og så skal det ligne. Et portrætmaleri er konstrueret, og sat sammen med effekter og virkemidler, som signalerer hvem personen er.
I dag lever portrætmaleriet i bedste velgående, vi har arrangeret en pop up udstilling med nutidskunstnere, som har hver deres stil, og som til fulde behersker talentet at indfange et menneskes personlighed og videreformidle det.
Og tag en tur på Frederiksborg Slots Nationalhistoriske Museum, som både har en ypperlig samling og arrangerer særudstillinger med fokus på portrætmalerier.
Stort set alle mennesker kender portrættet af Mona Lisa… Billedet blev malet i 1500-tallet af Leonardo da Vinci. Portrættet viser en siddende ung kvinde i halvfigur, trekvart drejet mod os beskuerne. Baggrunden er et bjerglandskab, som hun tilsyneladende, sådan lidt tilfældigt, er blevet placeret i. Men vigtigheden er ikke om kvinde og baggrund passer sammen, snarere det indblik, det giver os nutidsmennesker om eksistensen og 1500-tals livet. En overlevering om et menneske, som har eksisteret for så mange år siden.
Således kan et portræt være et værdifuldt vidnesbyrd for eftertiden, og et eftermæle af en kær slægtning, som bevares med respekt gennem generationer. Kom og se mulighederne, så du kan blive inspireret og lade et portræt udføre.
Vi glæder os til at se jer til åbning
Onsdag d. 26. juni kl. 16 – 19
Anne Koldsø, Carsten Krogstrup, Christina Mosegaard, Daniel Goldenberg og Ginny Page
Udstillingen har åben 4 dage: 26. juni 16-19 & 27. – 29. juni 12-17
Kom og bliv inspireret
Annegrethe Davis