Davis Gallery udstiller dansk og international samtidskunst. Vi repræsenterer en udvalgt gruppe af unge talenter og etablerede kunstnere, som har modtaget anderkendelse fra samlere og anmeldere og er repræsenteret i museer og samlinger. Vi udstiller mange forskellige stilarter og medier, vores fokusområder er: Nordatlantisk kunst, hyperrealisme, street art og skulpturelt glas.
Som gæst kan du forvente spændende kunstoplevelser enten som solo- eller gruppeudstillinger med et tema. Hver kunstner har sin egen enestående måde at skabe refleksioner og erkendelser. Vi formidler værdifuld kunst.
Davis Gallery blev etableret i sin nuværende form af Annegrethe Davis i 1999. Vores historie går tilbage til midt 30’erne og er muligvis et af de ældste udstillingssteder i Danmark.
Galleriet ligger i Københavns gallerigade, Bredgade, i Frederiksstaden.
Annegrethe Davis ejer og leder galleriet. Hun har læst kunsthistorie og har en solid erfaring fra gallerivirksomhed i Tyskland og Danmark. Udover at være initiativtager til flere kunstmesser har hun arbejdet med omfattende udsmykningsopgaver.
Davis Gallery er medlem af Danske Gallerier og Federation of European Galleries Association.
Davis Gallery modtager ikke uopfordrede kunstner ansøgninger.