Xenia Dalgaard – Ej blot en saga

I forbindelse med Tolli’s udstilling i Davis Gallery indbyder vi til foredrag om Island.

Xenia Dalgaard, sognepræst i Søllerød Kirke

Foredrag 9. april kl. 17

”Ej blot en saga”

Et foredrag i ord og billeder om Islands storladne, barske natur og den litteratur som fra sagatiden og til i dag fastholder erindringen og minder os om meningen med livet, formet omkring håb, livsmod og kærlighed.

Jeg viser fotos fra en studierejse til Island og jeg giver indblik i den helt særlige fortælletradition som findes i Island. Eksemplerne spænder fra de store sagaer Njals-saga og Eigils-saga til de nulevende forfattere, som jeg mødte på studierejsen blandt andre; Jon Kalman Stefansson, Audur Ava Ólafsdóttir, og Einar Mar Gudmundsson.

De islandske forfattere skriver fortællinger om det skrøbelige liv, spændt ud imellem sorg og tab som livsvilkår til fornyet håb, kærlighed og livsmod, og de står alle på skuldrene af saga og Eddadigtningen.

Hvis det var en saga blot, så var det forbi… Jeg tror, at vi kan blive mindet om det væsentlige i livet ved at læse både sagaer og moderne islandsk litteratur.

Se mere om Tolli’s udstilling her

Tilmelding på info@davisgallery.dk

Vi har begrænset plads, som bliver tildelt efter først tilmeldt.

Bemærk foredraget er på dansk.

Velkommen

Annegrethe Davis