Artist Statement – Kristine Rydahl
Jeg er fascineret af kontraster — både de visuelle og de menneskelige.
Af spændingsfeltet mellem det, jeg ved, og det, jeg gør. Mellem det sunde liv og det der drager mig mod det destruktive. Mellem længslen efter at finde mit menneske og fornemmelsen af at føle sig afkoblet — fra naturen, fra mig selv, fra den stabile havn.
Jeg ønsker bæredygtighed, men vælger ofte bekvemmelighed. Jeg søger ro, men overstimulerer mig selv. Jeg kan føle mig alene midt i fællesskaber og bliver nogen gange forvirret over at rumme enorm styrke og uendelig sårbarhed.
I mit kunstneriske arbejde udforsker jeg bl.a. disse spændinger. Jeg finder skønhed i det slidte, det uperfekte, det skrøbelige og det modstandsdygtige — i sporene af noget levet, mistet eller genopdaget. Min kunst handler derfor mest om at give plads til kompleksitet, tvivl og menneskelighed.
Jeg har malet i lang tid — for fornøjelsens skyld, for at forsvinde lidt væk, fordi noget i mig havde brug for det. Men det er først nu, jeg føler, at jeg har fundet mit ståsted og min lyst til at udforske noget af mig selv i kunsten. Det er først nu jeg oplever, at kunsten bringer ro og mening til mit rastløse sind … og det er først nu jeg mærker et oprigtigt ønske om at dele det med jer.
Tak fordi du kigger med.
CV
2026
Det Kongelige Teater – Gammel Scene (okt/nov)
Dansk Industri (nov/dec)
Statens Serum Institut (juni/juli)
Skabelonloftet — Sommerudstilling
Skabelonloftet — ”Bubbles & Arts”
DAVIS Gallery — Sommerudstilling
2025
Skabelonloftet — Sommerudstilling
Skabelonloftet — Fællesudstilling
2024
Pop-Up Copenhagen – “West–East”
Pop-Up Copenhagen – ”Vol. 2 – Music, Carpets & Arts”
2023
Pop-Up Copenhagen – “Music, Carpets & Arts”
2022
Global Art Gallery – ”Tæppet”
2006
Køge ArtFair