Katherine Whitehouse

Visual Artist

Artist Statement – Katherine Whitehouse

Jeg er Katherine Whitehouse, født og opvokset i en lille jysk by. Jeg er sikker på at jeg er kunstner, men mit kunstneriske udtryk fandt jeg først, da jeg flyttede dybt ind i de skånske skove, og herfra er det gået stærkt. Spøjst nok ligger mit kunstneriske udtryk fjernt fra skov og natur. Min motivverden er ofte spektakulær. Jeg har en skamløs fascination af klassisk Hollywood- glamour og high societylivsstil, som jeg bruger i mine værker, i en foruroligende dobbelteksponeret stil, som åbner værkerne overfor beskuerens egen indfaldsvinkel, og dermed skaber et mangetydigt udtryk som stikker meget dybere end den glansfulde facade.

For mig er det følelserne, der står i centrum, snarere end det intellektualiserede og stilistiske. Især de store følelser, som passionen, desperationen og de eksistentielle menneskelige paradokser. Verden rammer os, og jeg er interesseret i at finde et udtryk for denne ramthed. Gennem nostalgien forsøger jeg at hente passionen, og de store følelser og fortællinger ind i nutiden. Jeg frygter ikke det højstemte.

Jeg bruger kroppen som et udtryk, hvor lys og mørke demonstrerer sagens alvorlige natur. Samtidig forsøger jeg at skabe en sjælelighed, som giver billederne liv. Mit mål er at skabe en atmosfære i billederne som taler for sig selv. Det skal stå åbent for en hver, at gå ind i mine billeder, derfra hvor man kommer. Jeg bevarer forestillingsevnen og lader det have sit eget liv på lærredet og i beskuerens følelsemæssige, sjælelige eller intellektuelle reaktion.

Jeg har i noget tid arbejdet med store tegninger på karduspapir, hvor jeg har brugt tørpastel og blyanter. Jeg har dog for nyligt taget springet ud i malerier, og er begyndt at male med oliemaling. Jeg er stadig i en meget spændende udvikling og jeg har store ambitioner omkring dette.

 

CV

KATHERINE WHITEHOUSE * 1991 Skanderborg, Danmark

Bor og arbejder i Aarhus, Danmark

 

Udvalgte Soloudstillinger:

2025  Davis Gallery, København, Danmark

2025  Tidsløs, Tobaksgaarden, Assens, Danmark

2024  Out of the Woods, Cabis Kunstforening, Aarhus, Danmark

2022  Fatamorganamenneske, Höörs konsthall, Höör, Sverige

2021  I sagens natur, Davis Gallery, København, Danmark

 

Udvalgte Gruppeudstillinger:

2025  Sommerudstilling, Davis Gallery, København, Danmark

2025  Art Herning, Herning, Danmark (ved Davis Gallery)

2024  Vinterudstilling, Davis Gallery, København, Danmark

2024  Sunrise on the Sea, Nordic Contemporary Art Center, Xiamen, Kina

2023  Spor, Davis Gallery, København, Danmark

2023  Sommerudstilling, Davis Gallery, København, Danmark

2022  Realistisk set, Davis Gallery, København, Danmark