Visual Artist
Artist Statement – Gitte Husmer
Fullmoon fruit
Mine værker er en dyb refleksion over min tro på livets skønhed og den uundgåelige forbindelse mellem mennesker, natur og det gode i tilværelsen. Gennem farver, former og fortællinger stræber jeg efter at fange essensen af vores fælles oplevelser og den styrke, vi finder i hinanden og i naturen. Hvert penselstræk og hvert billede rummer en historie, der inviterer beskueren til at dykke ned i en verden, hvor livets lys og skygger mødes. Jeg forsøger at give øjeblikke form; at lade dem stå frem i deres egen betydning, før de uundgåeligt glider tilbage i helheden og opløses.
Jeg både tegner og maler med penslen. Ofte arbejder jeg med mange lag – både tykke og tynde. Maler vådt i vådt og bruger gerne modstanden i lærredet til at føre min pensel. Jeg starter ofte en bund op med mange elementer og anslag. Hurtige, meget lette og/eller grove kraftige penselstrøg kommer fra forskellige pensler, kuglepen, blyant og jeg maler med akryl på lærred. Arbejdet foregår altid på hele fladen på en gang. Jeg bruger projektor og Photoshop til skitser. Indimellem skitserer jeg op, imens projektoren er tændt – det skal være uperfekt. Skitsen er altid kun en retningslinje for mig.
Jeg tror på, at livet er godt, men at vi sommetider kan miste det af syne i hverdagens travlhed og udfordringer. Mine værker fungerer som en påmindelse om, at vi ikke er alene i vores rejse. Vi har brug for hinanden, vores relationer og fællesskaber er essentielle for vores trivsel. I mine malerier møder man ofte mennesker i forbindelse med natur.
Naturen er en ofte en inspirationskilde for mig. Den er ikke blot en baggrund, men en aktiv deltager i vores liv. Når vi forbinder os med naturen, kan vi finde ro og fornyet energi. Mine værker udforsker symbiosen mellem mennesket og naturen, hvor den ene ikke kan eksistere uden det andet. Jeg ønsker at formidle den følelse af undren og taknemmelighed, der kommer, når vi stopper op og lytter til naturens visdom.
Selvom livet indimellem kan være svært, opfordrer jeg til at søge de øjeblikke, hvor vi kan lade os inspirere og blive opladt. Gennem kunsten håber jeg at skabe rum for refleksion og begejstring, hvor man kan genfinde sin indre fred og glæde.
CV
Gitte Husmer
Født i 1969. Bor og arbejder i Skodsborg
Uddannelse
2023 – 2026 Kunstskolen Spektrum, KBH, maleri
2022 – 2023 Jesper Palm, KBH, maleri
2023 Holbæk Kunsthøjskole, Jesper Palm, maleri
2022 Holbæk Kunsthøjskole, Jesper Palm, maleri
2020 Holbæk Kunsthøjskole, Peter Land, maleri
2018 Holbæk Kunsthøjskole, Trine Boesen, maleri
2015 – 2018 Bjørn Ignatius, KBH, maleri
Udstillinger
2026 VK26, Holbæk, censureret udstilling
2026 Galleri Artlightcph
2025 Kunst og kirker 2025, Helligåndskirken, Slagelse, gruppeudstilling
2025 DKC2025, Dronninglund, censureret udstilling
2025 Galleri Nybro, KBH, gruppeudstilling
2025 KYST gallery, Dragør, ”The Moons of Jupiter”, separaudstilling
2025 Miele, KBH, kunstforening
2025 Galleri Nybro, KBH, gruppeudstilling
2024 Roskilde Åben, censureret udstilling, Palæfløjen
2024 Bugten, Greve, censureret udstilling, Portalen
2024 Mississippi, Thyholm, censureret udstilling
2023 Annaborg – Hillerød Kunstforening, udstilling med gruppen ”Ophængt”
2022 Galleri Nybro, KBH, udstilling med gruppen ”Ophængt”
2021 Galleri Nybro, KBH, censureret udstilling
2021 Galleri Nybro, KBH, udstilling med gruppen ”Ophængt”
2019 Aller Media huset, KBH, kunstforening
Bogudgivelse
101 Kunstnere, 2025
Andet
2017 – 2020 Bestyrelsesmedlem i X-art, kunstforening med udspring fra Experimentarium