DET VAR

Soloudstilling med Jens Chr. Jensen

Åbning fredag 16. januar 16-19

Artist talk 29. januar 17-19

Sidste dag 7. februar

Davis Gallery, Bredgade 69, 1260 Kbh K

Publikum er ihærdige for at forstå og følge Jens Chr. Jensens tankegang. Selvom det er hans håb, at publikum ser skulpturen i sin egen eksistens, har han indset, at menneske hjernen fungerer således, at det er en udfordring at finde udgangspunktet og den oprindelige funktion. Så hellere dele begejstringen og erfaringen…

Han finder og genanvender ting, som engang havde en anden funktion. Han er især ivrig samler af industrielle elementer, som tiden har indhentet, og nu fremstår med patina og er blevet overflødige. Dog ikke i Jens Chr. Jensens optik, idet materialet fortæller et stykke kultur- og industrihistorie.

I hænderne på Jens Chr. Jensen bliver elementerne sat sammen på ny og omformes til en ny æstetik. Han arbejder med rytmik og gentagelsens takter, enkle grundformer, det være sig cirkler eller kvadrater, opstår ud fra kunstnerens præmisser. Elementernes patina og slid udnyttes til fulde, idet sarte farvespil og refleksioner danner nye konstellationer. DET VAR er en udstilling, som prikker til fantasien og viser en skønhed i en enkel stram æstetik.

Vi glæder os til at se dig
Velkommen

Annegrethe Davis

Instagram Facebook  Copyright © 2026 Davis Gallery, All rights reserved.